Plakat Print

Når du ønsker at formidle dit budskab for et produkt, din virksomhed eller et event til et bredt publikum – både inden- og udendørs.

Få rådgivning i dag

Plakater og posters – Plakat print og design fra 1 stk

På engelsk kaldes en plakat for en poster. Betegnelsen stammer fra ordet ’post’, som refererer til at slå noget op på mure, vægge, reklamesøjler m.m.

Du bestemmer selv, om du vil kalde det en plakat eller poster, når du henvender dig til os. Så hvis du er på udkig efter en leverandør, der kan hjælpe dig med at designe og producere en plakat – til både indendørs og udendørs brug – vil vi gerne stille vores ekspertise til rådighed.

Printet plakat tilskæres

Vi tilbyder flere muligheder, så du kan føle dig helt tryg gennem hele processen. Uanset om du ønsker teknisk kvalitetssikring, en fysisk prøve eller ny inspiration, hjælper vi dig med at sikre det bedst mulige resultat.

Få et estimat – helt gratis!

Check af printfiler – Vi gennemgår dine printfiler, så du er sikker på, at de er teknisk korrekte og optimale til tryk.

Papirdummy – Du kan altid få en papirdummy, så du får et realistisk indtryk af både format, volumen og funktionalitet.

Prøvetryk – Vi kan fremstille et prøvetryk, så du får en 1:1 sample til godkendelse, inden du afgiver din endelige bestilling.

Showroom og inspiration – Du er altid velkommen i vores showroom, hvor du kan se et bredt udvalg af tryksager, merchandise og tekstiler med tryk og få ny inspiration.

Indendørs plakater – Dekoration og branding

Hvis du ønsker at kommunikere et budskab på en måde, der er tilgængelig og let læselig for et publikum indendørs, så kan et plakat print være en oplagt løsning. Vi kan hjælpe dig med at designe og producere plakater, der skal promovere produkter, events eller services, formidle information eller skabe en visuel stemning.

Plakater er en utrolig fleksibel løsning, der kan tilpasses forskellige formål og opsættes mange forskellige steder. De er prisvenlige, lette at sætte op og kan skiftes ud hurtigt. Vi har fokus på følgende fire områder, når vi designer og producerer en løsning, som sikrer, at du får et godt resultat, uanset om du ønsker en produkt plakat, en selvklæbende plakat eller grafiske plakater.

Design: Et klart budskab og fokus på at skabe opmærksomhed er omdrejningspunktet for at skabe en indendørsplakat, der både fungerer kommunikativt og visuelt.

Placering: Det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvor du kan placere en indendørsplakat. Men den skal selvfølgelig hænge der, hvor det giver mening for dit publikum at læse det budskab, du ønsker at kommunikere.

Størrelse: Indendørs plakater skal have præcis den størrelse, der passer til det rum, den skal hænge i, og den funktion, den er tiltænkt. Det betyder, at en placering kan være alt fra vægge, opslagstavler, butiksvinduer, kontorer eller private hjem.

Papirtype: Bestrøget papir er en god løsning til indendørs plakater, da det fremhæver farve og finish på en god måde. Denne papirtype kan både have en mat eller en blank overflade og valget afhænger både af den ønskede effekt samt plakatens placering indendørs.


Udendørs plakater – Forbedr brandgenkendelse med plakater

Vi kan også hjælpe dig med at designe og producere udendørs plakater. Udendørs plakater bruges til at promovere produkter, events eller services i offentlige områder, hvor de kan nå et bredt publikum.

De er velegnede til at skabe opmærksomhed på lang afstand og kan være en effektiv måde at kommunikere et budskab og dit brand i udendørs miljøer. Vi har fokus på fire områder, når vi designer og producerer en løsning, som sikrer, at du får et godt resultat.

Design: Et klart budskab og fokus på at skabe opmærksomhed er omdrejningspunktet for at skabe en udendørsplakat, der både fungerer kommunikativt og visuelt.

Placering: Udendørsplakater kan normalt hænges op på offentlige steder som gader, torve og parker, men undersøg reglerne nøje, da der er forskellige fra kommune til kommune. Ønsker du at hænge en plakat op på private ejendomme, skal du søge om tilladelse inden.

Størrelse: Udendørs plakater skal have præcis den størrelse, der passer til det sted, den skal hænge og den funktion, den er tiltænkt. Det betyder, at en placering kan være alt fra på belysningsmaster og reklamestandere til plakatstandere, forretningsfacader, busstoppesteder og togstationer.

Materiale: Vandafvisende materialer som PP-film eller polyester er populære til udendørs plakater, da de er modstandsdygtige over for både fugt og vind. Hvilken af de to typer, du skal vælge, hænger naturligvis sammen med, hvor præcis, du ønsker at placere plakaten udendørs.

Brochurer bliver produceret

Guide til plakat anvendelse og valg

Plakater er lette at designe og trykke, og de kan tilpasses til mange forskellige formål og miljøer, både indendørs og udendørs. Det bliver plakater typisk anvendt til:

Markedsføring og reklame: Plakater er ideelle til at promovere produkter, services eller events. De kan hænges op i butiksvinduer, på opslagstavler eller i offentlige områder for at nå et bredt publikum.

Information og kommunikation: De kan bruges til at give information om lokale begivenheder eller nyheder. Plakater er også populære til at kommunikere vigtige beskeder eller oplysninger på offentlige institutioner, skoler eller i virksomheder.

Kunst og dekoration: Plakater kan fungere som kunstværker eller dekorative elementer på gallerier, i virksomheder eller private hjem. De kan tilføje kreativitet og stemning til et rum.

Uddannelse og forskning: I akademiske miljøer kan plakater bruges til at præsentere forskningsresultater eller studenterprojekter på konferencer eller udstillinger.

Politisk kampagne: Plakater bruges ofte i politiske kampagner til at fremme kandidater eller partier.

Virksomhedsprofilering: Virksomheder kan bruge plakater til at præsentere deres brand og værdier og skabe et professionelt image på kontorer og events.

Kreative tips til design af plakater

For at skabe en plakat, der er både visuelt og kommunikativt effektiv, skal du fokusere på nogle designprincipper, der tiltrækker opmærksomhed og formidler dit budskab klart. Her er vores 7-step-proces:

Formål og målgruppe
Start med at definere genren; er det markedsføring, information eller kunst? Definer herefter din målgruppe og udarbejd en kort beskrivelse af deres interesser og behov..

Budskab og støttende information
Antallet af budskaber, der kan være på en plakat, afhænger af plakatens design, størrelse og formål. Det anbefales imidlertid ofte at holde sig til ét primært budskab for at sikre klarhed og effektiv kommunikation. Ud over hovedbudskabet kan plakaten inkludere støttende elementer som en kort beskrivelse eller en undertekst samt en opfordring til handling fx ”Tilmeld dig nu!” eller ”Læs mere på vores hjemmeside”. Men for at fastholde opmærksomheden bør teksten altid være kort og præcis, da lange tekster kan gøre plakaten mindre læsbar og dermed mindre iøjnefaldende.

Visuelle elementer
Grafiske elementer som billeder, ikoner eller farver kan bruges til at understøtte budskabet uden at tilføje mere tekst. Men visuelle elementer kan også være hovedbudskabet på en plakat med støttende elementer som beskrevet i punktet ovenfor.

Layout og visuelt hierarki
Start med at layoute tekst og visuelle elementer på det plakatformat du har valgt med fokus på at skabe en harmonisk struktur, der understøtter budskabet og en balance mellem alle elementer. Lav evt. skitser eller prøv forskellige layoutmuligheder for at finde den mest effektive struktur. Sørg for, at designet har et logisk informationsflow fra top til bund og venstre mod højre.

Typografi og farver
Hvis din virksomhed har en brandguide, så følg retningslinjerne til farver og typografi. Hvis ikke, så vælg en læsbar skrifttype som fx Arial eller Helvetica og brug forskellige størrelser til at skabe variation i tekstens betydning. Vælg en farvepalet med 3-5 farver: Primærfarve, sekundærfarve og accentfarve. Farverne skal understøtte budskabet og skabe kontrast mellem tekst og baggrund for at øge læsbarheden.

Det negative rum
Sørg for at inkludere tomme områder (negative rum) mellem tekst og visuelle elementer. Det vil både hjælpe med at skabe et roligt udtryk, men også gøre plakaten mere læsbar.

Test dit layout
Print dit layout ud og vurder det fra afstand for at sikre, at det er læsbart og visuelt tiltalende. Overvej evt. at få feedback fra personer i din målgruppe for at sikre, at budskabet bliver forstået og kommunikeret på en effektiv måde.

Plakat tryk – Høj kvalitet til hvert stk.

Plakater kan trykkes i forskellige størrelser og på forskellige typer papir afhængig af formål. Hos GSB Grafisk tilbyder vi to forskellige printmetoder og fire forskellige papirkategorier.

Det lyder nok mere kompliceret end det er. Når vi kender dine ønsker og behov, kommer vores anbefaling nærmest af sig selv. Og vi står inde for kvaliteten af alle plakat tryk ligegyldig, om du skal have 1 stk. eller 1.000 stk.

Fordelene ved professionelt plakat tryk

Du kan altid kontakte GSB Grafisk, hvis du har brug for rådgivning eller support. Vi uddyber gerne informationerne på vores hjemmeside – om både tryksager og privatlivspolitik – hvis du er på udkig efter en ny leverandør.

Det betyder ikke noget for os, om du skal bruge 1 stk. eller 1.000 stk. – processen er den samme. Hvis du allerede er kunde hos GSB Grafisk, så ved du, at vi tilbyder en omfattende service til alle for at sikre, at de får det rette produkt til den rigtige pris, når de afgiver ordre hos os. Du ved også, at vi er i løbende dialog med vores kunder – både for at yde rådgivning og support – men også fordi vi kan lide det.

Printmetoder

Digitalt print: Dette er en fleksibel metode, der kan håndtere små oplag og hurtig levering og opstartsomkostninger er typisk små. Digitalt print er velegnet til under 10 stk. eller størrelser over 100×140 cm.
Offset print: Denne metode er mere kostbar i opstarten, men stk. prisen er til gengæld lavere ved oplag over 100 stk. Offset print er velegnet til standardstørrelser og større oplæg.

Papirkategorier

Mat: Velegnet til tryk, der skal hænge indendørs, da denne type papir ikke reflekterer lys.
Satin: Velegnet til tryk, hvor man ønsker glans, men et tryk, der er mindre reflekterende et blankt papir.
Genbrug: Velegnet, hvis du ønsker at udtrykke en holdning til miljø. Giver en unik struktur.
Syntetisk: Velegnet til udendørs brug, da det er vandfast.

Sådan bestiller du plakat og print tjenester

Vores plakater bliver ligesom alle vores øvrige tryksager designet og produceret med fokus på kvalitet og effekt. Som vi har nævnt tidligere, er plakater en fleksibel og effektiv måde at kommunikere et budskab på. Hvis du overvejer at supplere din virksomhedskommunikation eller markedsføring med andre tryksager, tilbyder GSB Grafisk en bred vifte af muligheder, herunder klistermærker, skilte, foldere, brochurer, reklameprint og bannere.

Har du brug for hjælp til at udarbejde din næste plakat eller andre tryksager, kan du få hjælp af et helt hold af specialister. Du finder vores kontaktinformationer her

Personer rund om mødebord holder møde om print af plakater

FAQs

Hvilken type plakat passer bedst til mit formål – indendørs eller udendørs?

Når du skal vælge plakat, bør du først overveje, om plakaten skal bruges indendørs eller udendørs. Indendørs plakater egner sig til dekoration, branding, produktinformation eller events i butikker, på kontorer eller messer. Udendørs plakater er perfekte til markedsføring, større events eller kampagner, hvor du ønsker synlighed i det offentlige rum.

Hvordan vælger jeg det rigtig materiale og papirtype til min plakat?

Valget af materiale afhænger af, hvor plakaten skal bruges og hvilken effekt du ønsker. Til indendørs brug anbefales ofte mat eller satin papir, der fremhæver farver uden genskær. Vil du signalere miljøfokus, kan du vælge genbrugspapir med unik struktur. Til udendørs brug bør du vælge vandafvisende materiale som syntetisk papir eller PP-film for maksimal holdbarhed.

Kan jeg selv bestemme plakatens design, størrelse og format?

Ja, du kan skræddersy både design, budskab, farver og størrelse, så din plakat matcher præcis det udtryk og formål, du har. Uanset om du har brug for små, store eller særligt formede plakater, får du rådgivning om det optimale design og layout – fra et enkelt motiv til detaljerede grafiske løsninger.

Hvordan sikrer jeg, at mit plakat design får maksimal effekt?

For at skabe en effektiv plakat bør du fokusere på et klart, enkelt budskab, stærke visuelle elementer og letlæselig tekst. Sørg for at vælge passende farver, typografi og layout for at tiltrække opmærksomhed – og fremhæv vigtige elementer. Få gerne feedback fra andre inden tryk, og test plakaten på afstand for at sikre synligheden.

Hvad er mine muligheder for oplag, trykmetode og levering?

Du kan bestille fra 1 stk. og op til store oplag. Til små oplag eller meget store formater anbefales digitaltryk; til større oplag anvendes oftest offsettryk, der sikrer en lavere pris pr. stk. Leveringstiden aftales altid ud fra dine behov, og du får kompetent rådgivning hele vejen fra idé til færdigt produkt, så der er tryk i processen.

Hvordan sikrer jeg, at mit plakat print er miljøvenligt?

Du kan vælge papir, der er fremstillet af genbrugt eller bæredygtigt træ, men du kan også vælge miljøvenlige farver, hvor det er muligt i forhold til anvendelsen af din tryksag.

Scroll to Top
Brug for hjælp?

Vi designer. Vi producerer.Vi lagerfører. Vi pakker.Og vi distribuerer.

Karin Holt Hass Andersen, specialist

Karin Andersen

ka@grafisk.dk

+45 61 71 71 13